En lækker bid.

Posted by on nov 21, 2014 in Blog | 0 comments

Så er jeg hjemme på Djursland. Dejligt at komme hjem til mild november. Efter næsten 2 år nord for polarcirklen er det rart at kunne gå ture ved havet, med bare en sweater og en regnjakke i lommen, og så midt i november.

Som altid hygger jeg mig ved at se små klip af dejlige fødsler. Den her som jeg har valgt at dele med jer idag, er da en perle. Først var jeg sådan lidt,hold da op den er *glaseret* altså bare fuld af smukke mennesker, smuk natur, smukke huse, smukke smil, smuk med smuk på, og jeg ved jo at rigtig mange graviditeter er fyldt med hævede ben, sure opstød, og træthed. Men se lige den her med mig, Kvinden der føder er smuk, og hun er også klog, hun har tydeligt brugt sin graviditet på at styrke sig selv både i krop sind og ånd, gennem samvær med andre kvinder, har lært sig at accepterer sin spiritualitet. Hun bruger urter, naturen, og fordybelse i sin krop, ser det ud til. Da filmen når til selve fødslen, er jeg solgt. Hold da op en flot fødsel, gennemført. Tydeligt at hun arbejder, tydeligt at hun har en jordmor hun kender, tydeligt hun er tryg. Barnet fødes uforstyrret i sine intakte hinder, fødes også med sin navlesnor om skuldrene, det ser henkastet og fint ud. Det ser ud sådan som det ofte er!
I høj grad elsker jeg billedet hvor barnet er fotograferet med sin moderkage omkranset af en cirkel med blomster. Ikke at jeg også lige skal nævne fødekvindens lykkerus, og stolthed efter fødslen. Men se med, og husk støtte kvinder i at planlægge den fødsel der gør dem trygge.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.