Nu ved jeg isbjerge er virkelige!!!

Posted by on jun 21, 2013 in Blog | 0 comments

Skæbnen bragte mig pludselig til Ilulissat, Grønland!

Jeg havde bestemt mig for at bruge sommeren som freelance vikar. Min første afrejse var sat til 3.6, men ugen inden blev jeg aflyst! Derfor søgte jeg nu i lande jeg ikke tidligere har arbejdet i, og fandt et job i Grønland hvor der faktisk var ansøgningsfrist, samme dag som jeg fandt opslaget. Det var en fast stilling, men i parentes var skrevet at jobbet kunne søges som vikariat. Det var ikke meget tid jeg kunne tilbyde, men 5 uger kunne jeg lige presse ind inden mit commitment på Lofoten. 20 min efter jeg havde trykket på: Send, modtog jeg et telefonisk opkald fra regionslægen på Grønlands vestkyst: ”Kom hurtigt”, sagde han, ”bliv længe!” – 3 dage efter havde jeg flybilletten og nu har jeg været her i halvdelen af den planlagte 5 ugers periode. Fødestedet her servicerer ca. 150 fødende om året, hvoraf de ca. 100 også visiteres til fødsel her. Egentlig er her 2 jordemoder stillinger men i tiden er her bare en enkelt fast ansat fuldtidsjordemoder. Nu er hun i Danmark på ferie og det er hendes stilling jeg vikariere i. Jeg forventede faktisk at jeg ville komme herop og skulle have kontinuerlig vagt i 5 uger, for jeg var informeret om jeg ville være den eneste jordemoder her. Men jeg har en makker, og hun er jordmor! Her kaldes hun fødselshjælper for hun har ikke en uddannelse i traditionel dansk forstand, men hun har altså 30 års erfaring som jordmor her lokalt. Hun er rolig behagelig og i den grad kompetent. Jeg syntes det er mærkeligt at hun ikke må kalde sig jordemoder. Vi deler vagterne oftest 3- 4 døgn af gangen, og det fungerer bare fint. Indtil videre er min makker der har de fleste fødsler, og det kan jeg jo sådan set godt forstå, at børnene, kvinderne, eller tilfældighederne har valgt, for jeg kan jo intet grønlandsk.

Her må kvinder føde når de har haft en sund og rask graviditet og har et forventeligt sundt og raskt barn i maven. Vi er med andre ord udstyret som de kirurgiske fødesteder i Danmark var, da de fandtes. Vi kan lytte intermitterende til børnene , har ikke nogen ctg, og medicinerer så vidt muligt ikke de fødende. Det er lige mig! – De fødende her ved det, og ved med sig selv at de kan føde af egen kraft, og uden nogen form for medicinsk smertelindring. Der pives meget lidt, kvinderne er oftest koncentrerede om fødselsarbejdet og børnene der kommer ud har det godt, jeg syntes faktisk jeg oplever børn der er nærværende og suttelystne. Måske børnene har ligget i maven og fulgt med mens andre af deres allerede fødte venner, er blevet ammet i årevis, og også har en nedarvet forventning om at sådan er det naturligvis.

Det er dejligt for mig at arbejde et sted hvor jeg skal bruge den viden jeg har om hvordan jeg kan støtte kvinden i optimal egen udskillelse af oxytocin, det vil sige en fødestemning der oser af tryghed og ro om kvinden, med så absolut få forstyrrelser som muligt hvor hun opfordres til at bevæge sig nøjagtigt som hun føler for, Ros og opbakning. Jeg ved at når det er muligt, vil kvinden producere nøjagtigt de veer hun har brug for til at kunne åbne sig og føde sit barn. Hun skal hydreres, ernæres og aes, indtil moderkagen er født og hun pludrer med sit barn.

Det er jo også soleklart at et barn der er født af mors egen kraft og egenproduktion af hormoner kommer hertil med en klarhed som er synlig.

 

Her på sygehuset kan vi foretage et kejsersnit hvis der skulle opstå uforudsete komplikationer, og det er jo en luksus at vide. Det siges her lokalt, at sectio frekvensen er afhængig af hvilken lægestab der er samlet her på de forskellige tidspunkter. Grønlands sudhedsvæsen, i alt fald her på kysten har et rekrutterings problem, og langt de fleste stillinger her er besatte af kort tids vikarierende læger med vidt forskellig baggrund. Heldigvis har de dog her i Ilulissat, når ellers det ikke er sommer en fast ansat læge der faktisk er gynækolog, så det er jo ret fantastisk.

De fleste kvinder der føder eller er sat til at føde denne sommer er unge, mellem 18 og 24 vil jeg sige, det øger naturligvis også chancen for flere spontant forløbene fødsler. Jeg elsker at man her har bibeholdt en visitation der også tillader førstegangsfødende kvinder at føde her, at man ikke automatisk ønsker dem hen hvor flere idiopatiske indgreb kunne komme deres vej. Den første fødsel er vigtig, for her grundlægges jo kvindens obstetriske anamnese, og hendes tro på egen evne til at føde fremover. Ja og jeg vil gå så vidt som til at sige det også afspejler hendes tro på sine egne morevner at hun har kunnet føde sit barn helt uden indblanding fra udefrakommende specialister.

Denne weekend har jeg fri, så nu vil jeg gå ud og finde min makker  og overdrage vagttelefonen til hende.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.