Støttekredsen for Abenes Jordemødre. Senegal Januar 2013.

Posted by on dec 25, 2012 in Blog, The Meta Associaotion; Midwifery in Senegal | 0 comments

Støttekredsen for Abenes Jordemødre. Senegal Januar 2013.

I sommeren 2010 var jeg lagt ned i mit sommerhus med en øm ryg. I den periode skete der mange magiske ting. Blandt andet fik jeg en dag besøg af en skøn veninde fra dagene i Hobro i midt firserne hvor vi spillede amatørteater sammen på Hobro Teater, og siden har floreret i periferien af hinandens vennecirkler, men altid tæt på hjertet, Kirsten Sell. Hun havde en lille rose med, I ved sådan en miniature en i en potte, den vokser nu i jorden uden for midt soveværelse, har de skønneste gule store roser og blev vel i år en 75 cm høj. Sådan 25 år senere fortalte Kirsten at hun havde en veninde der havde brug for sådan en som mig. Spændende, tænkte jeg.

Da jeg igen året efter var kørerklar i ryggen, tog jeg kontakt til Kirstens Veninde Mette Lotus og begav mig til Nørager, Djursland. Så skal jeg da lige love for jeg luttede øren! Mette tilbringer sine vintre i en lille landsby Abene i Senegal. Det har hun efterhånden gjort så længe at hun er en fin integreret del af livet i landsbyen i den lange periode hun årligt er der.

I flere tilfælde er Mette blevet inviteret til at deltage i arbejdet på den lokale fødeklinik i Abene. I Senegal er det ulovligt at føde hjemme og man skal føde på klinik. Mette har erfaring fra deltagelse i flere hjemmefødsler og hospitalsfødsler i Danmark, som doula, fødselshjælper og veninde. Her har hun et par gange oplevet situationer hvor hun havde ønsket at hun vidste mere om faget, og havde indset at det ville være behjælpeligt om en jordemoder kunne komme og hænge ud på klinikken en tid og evnt. få ideer til hvorledes klinikkens standard for jordemoderfaglig fødselshjælp kunne højnes. Her er det så jeg kom ind i billedet. Waw, det ville jeg gerne, ikke et sekunds hesitation i mit hjerte. Afrika, Senegal, Abene, varme, fødsler, læring, aflæring, indlæring, Jo ingen tvivl jeg er klar. I første omgang tænker jeg at være i Abene på Fødeklinikken i 3 uger, bare hænge ud, observere, knytte kontakter, se hvordan jeg med min erfaring kan bidrage til måske et par færre maternelle dødsfald, såvel som føtale. Er i sær interesseret i hvorledes jordemødrene kan blive bedre til visitation, evnt. gennem prenatale konsultationer. Således at de kvinder og børn der har brug for lægelig tilsyn gennem graviditet og fødsel kan blive transporteret til nærmeste facilitet. Således at de fødende på klinikken er sunde raske kvinder med forventede raske børn i maven.  Når jeg så rejser hjem , inspireret og klogere, håber jeg at forfatte et lille udviklingsprojekt strækkende sig over de næste 3-5 års tid.

Og NU er det NU.

Jeg rejser sammen med min mand Lars der er murer, min søster Tina Gryesten der er Psykolog og børnespecialist. Vi skal være i Abene 3 uger i Januar 2013. Jeg skal hænge ud på Klinikken, min søster på skolen og i børnehaven, Lars er klar til at gøre fysiske forbedringer på klinikken, tænker umiddelbart afløb, vand, elektricitet. Vi er så småt ved at gøre klar til at organisere vores bagage. Vi skal stort set have alt med. Vi må heldigvis ha’ 2 gange 23 kg hver, og det har vi tænkt os. Jeg vedlægger lige en liste over ting vi kan tage med hvis I skulle ligge inde med noget I kunne tænke jer at forære/donere til Abenes borgere. Jeg laver også en liste over ting til klinikken, Jeg ved godt jeg hele tiden har sagt at jeg ikke vil ha’ noget med til klinikken, fordi jeg ved det kun bliver brugt når jeg er der, og herefter solgt ved første lejlighed, men jeg har ombestemt mig, jeg vil gerne ha’ enkle simple ting med som jeg kan bruge mens jeg er der. Jeg holder fortsat fast i at jeg ikke vil tage i mod børn, blot observere, men lur mig om ikke jeg får lyst til at sy en bristning, lægge et drop, massere en baby, palpere en uterus. Jeg glæder mig helt vildt til at samarbejde med Mette Lotus, de lokale Jordemødre, de gravide og fødende i Abene. Jeg har skabt kontakt til en amerikansk ledet fødeklinik i Kafountine der ligger 7 km væk, her har jeg fået lov at være observatør et par dage, skæbnen vil at jeg tilfældigvis kender nogle af kvinderne bag fra min tid i Humboldt, Californien. Så mon ikke der er grobund for et samarbejde ? Til sidst i denne opdatering får i også lige mit reg. nr. og konto nr. om I skulle få lyst til at donere lidt til at dække mine udgifter forbundet med denne første etape. Alt er betalt af egen lomme! Jeg eftersender gerne et budget.

Ting vi kan ha’ med:

-Ting fra jeres medicin skabe som ikke har overskreden dato eller skal opbevares i køleskab; -Fyrfadslys; -Børnetøj; -Sko, børne og store størrelser; -Bukser; -Skoletasker; -Kuglepenne; -Blyanter; – Farver; – Papir; – gamle mobiltelefoner; -Håndværktøj; -Rygsække; – Telte; – Regntøj; – Alt gerne brugt. Afleveret her på Tangvej 45, St. Sjørup før 6.1.2013

Klinik ting: Sutur, gerne Vicryl Rapid 3-0 og 2-0; -Jordemodersug; -genoplivningsposer ( ambu bags ); – Venflons; – Hindesprængere- drop sæt; -Rene handsker;- Rene stykker; -Blodtryks apparater; -Batterier; -ikke køleskabsopbevaret medicin; -Pennicillin; – ALT I tænker jeg gerne vil ha’ med.

Penge donationer modtages gerne:

Djurslandsbank; Reg.Nr. 7261; KontoNr. 1085233

 

Jeg håber at finde ud af hvordan jeg kan opdatere denne blogpost undervejs, forhåbentlig med billeder taget med min søsters nye kamera. Så stay tuned!

Glæder mig HELT VILDT!

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.